Armene var billedligt talt åbne hos den socialdemokratiske formand for Folketingets finansudvalg Simon Kollerup, da han i Fundats i sidste uge og på konferencen Fondsforum dagen efter inviterede de danske fonde til ”tættere dialog og tættere partnerskab” med regeringen.
”Vi ser ind i en fremtid både nationalt og ikke mindst globalt, hvor der er problemer og udfordringer af så stor karakter, at det vil være umuligt at løse dem alene hverken for staten eller fondene. Det gælder inden for områder som migration, velfærd, klima, natur og bæredygtighed. Derfor er min tanke, at regeringen og fondene sammen skal zoome ind på nogle af de udfordringer, der ligger foran os,” sagde Simon Kollerup til Fundats.
Simon Kollerup, der var erhvervsminister i perioden 2019 til 2022, fastslog i interviewet, at politikerne ”kun kan lette på hatten i forhold til, at vi har så vigtige partnere og medspillere i fondene."
Samtidig betegnede finansudvalgets formand sig selv som ”én af fondenes bedste venner på Christiansborg” og omtalte de private fonde, der sidste år i alt uddelte mere end 32 milliarder kroner, som ”vores fonde”.
Den måde, Simon Kollerup formulerer sig på og blandt andet kalder sig ’fondenes bedste ven på Christiansborg’, tænker jeg er usædvanligt
Anne Skorkjær Binderkrantz – Professor, ph.d., Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Interviewet med Simon Kollerup er blevet læst med interesse af professor, ph.d. Anne Skorkjær Binderkrantz fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Anne Skorkjær Binderkrantz indgår i forskningsledelsen for Folketingets Magtudredning 2.0 af det danske samfund under ledelse af hendes professorkollega på Institut for Statskundskab Michael Bang Petersen, og hun har blandt andet ansvaret for den del af magtudredningen, der handler om fonde.
”Den måde, Simon Kollerup formulerer sig på og blandt andet kalder sig ’fondenes bedste ven på Christiansborg’, tænker jeg er usædvanligt. Til gengæld er det på ingen måde usædvanligt, at man fra offentlige myndigheders side ønsker partnerskaber med fonde. Det ser man jo også både i den kommunale og regionale verden. Og der er dermed heller ikke noget nyt i, at fondene får en vis magt over, hvad der sker i det offentlige. Men her er det formuleret mere klart, omfattende og direkte, end man normalt ser,” siger Anne Skorkjær Binderkrantz.
Rejser spørgsmål om demokratisk legitimitet
Helt grundlæggende forstår professoren fuldt ud godt, at den politiske top i Danmark gerne vil gøre deres hoser grønne hos fondene. For, som Anne Skorkjær Binderkrantz siger:
”Parallelt med, at fonde giver støtte til alt muligt andet, er der klart også nogle potentielle gevinster at hente for regeringen. Det giver derfor god mening, når man er regering og har en masse samfundsmæssige problemer, man gerne vil løse, men ofte ikke har alle de nødvendige midler, at man rækker ud til en voksende økonomisk aktør som fondssektoren.”
Når det er sagt, ser Anne Skorkjær Binderkrantz to ”hovedudfordringer” i det tætte samarbejde mellem regering og fonde, som Simon Kollerup med henvisning til især erfaringerne fra coronakrisen nu ønsker intensiveret i form af blandt andet partnerskaber.
”Den ene handler om transparens: Når man fra det offentliges side træffer politiske beslutninger og fører dem ud i livet, er der en masse procedurer, der giver os som borgere mulighed for se beslutningstagerne i kortene, samtidig med at vi jo er med til at vælge politikerne. Når man fra politisk side, som Simon Kollerup lægger op til, ønsker at indgå forstærkede samarbejder med private aktører, har vi som borgere ikke længere den samme mulighed. Derfor rejser det et spørgsmål om demokratisk legitimitet og om, hvorvidt politikerne er klar til at gå på kompromis med borgernes mulighed for at holde øje med, hvad der foregår,” siger professoren.
Allerede magtfulde fonde får mere magt
Hovedudfordring nummer to set med Anne Skorkjær Binderkrantz’ øjne handler om magt.
”Økonomisk stærke aktører har i forvejen bedre muligheder end andre for at påvirke de politiske beslutninger. Og det er klart, at hvis man tager det skridt, Simon Kollerup lægger op til og derigennem aktivt gør sig mere afhængig af fonde for at nå sine politiske mål, får fondene mere magt. Mens nogle af fondene har nogle mere eller mindre demokratiske former for organisationer, har andre det bestemt ikke, og der er jo i ingen tilfælde tale om, at personerne i fondene er borgervalgte. Så Simon Kollerup lægger op til at styrke magtressourcerne i nogle fonde, som efter min mening allerede i dag er temmelig magtfulde,” siger Anne Skorkjær Binderkrantz.
I interviewet med Fundats i sidste uge understregede den tidligere erhvervsminister, at hans ønske om tættere partnerskab skal ske ”med hver sin selvstændighed intakt”.
”Og det er vigtigt for mig, at samarbejdet skal ske uden at kompromittere fondenes selvstændighed og egne uddelingspolitikker, som jeg har enormt stor respekt for,” understregede Simon Kollerup.
Simon Kollerup lægger op til at styrke magtressourcerne i nogle fonde, som efter min mening allerede i dag er temmelig magtfulde
Anne Skorkjær Binderkrantz – Professor, ph.d., Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Men trods de forsikringer ser Anne Skorkjær Binderkrantz grund til at stille nogle klare krav til politikerne.
”Det er jo helt legitimt, at man som politiker indgår samarbejder, men fra et borgerperspektiv synes jeg godt, at man kan bede om, at regeringen garanterer transparens, når man indgår den type af samarbejder eller partnerskaber. Vi kan ikke få transparensen fra fondenes side, idet de er private aktører, men man kan godt stille som krav til politikerne, at de skal sikre armslængde og transparens, så journalister, forskere og borgere reelt kan få indsigt i, hvordan beslutningerne træffes,” siger professoren fra Aarhus Universitet.
Glad for fonde er med i Magtudredningen 2.0
- Er der decideret demokratiske udfordringer i den type af samarbejder og partnerskaber, som Simon Kollerup lægger op til?
”De ting, jeg nævner med transparens, indflydelse og magt, er da absolut demokratiske udfordringer. Det betyder ikke, at det grundlæggende ikke er legitimt, at politikere samarbejder med private fonde, men det betyder bare, at det rejser nogle demokratiske udfordringer. Og det kan man jo som politiker vælge at imødekomme ved at være så transparent som muligt – eksempelvis også om, hvem man som minister mødes med, hvem partiernes ordførere mødes med og sådan nogle ting. Der er masser af ting, politikerne kan gøre for at imødegå udfordringerne omkring transparens,” siger Anne Skorkjær Binderkrantz.
Jeg er glad for, at vi har fået skrevet fondene ind som noget, vi skal have opmærksomhed på, så fondene kommer til at indgå i magtudredningen
Anne Skorkjær Binderkrantz – Professor, ph.d., Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
- Hvad tænker du i et magtudredningsperspektiv, når du læser Simon Kollerups udmelding til fondene?
”Så tænker jeg, at jeg er glad for, at vi har fået skrevet fondene ind som noget, vi skal have opmærksomhed på, så fondene kommer til at indgå i magtudredningen. Og det hænger sammen med dét med transparens og indsigt: Én ting er, at politikerne gør noget, men det er jo lige præcis også én af magtudredningens opgaver at fokusere på de steder, hvor der potentielt er nogle demokratiske udfordringer, og fondene er klart ét af de områder,” fastslår Anne Skorkjær Binderkrantz.
Ingen konkrete aftaler
På Fondsforum, der blev afviklet i onsdags i DGI-Byen i København, kom Simon Kollerup med sin invitation til tæt dans med fondene i en paneldebat om, hvordan et bæredygtigt Danmark ser ud i 2030, og hvordan fondene kan medvirke til realiseringen heraf. I debatten deltog, ud over formanden for Folketingets finansudvalg, Henriette Christiansen, der er direktør i 15. Juni Fonden, Velux Fondens direktør Ane Hendriksen og international chef i den grønne tænketank Concito Jarl Krausing.
Hvis Simon Kollerup havde forventet at kunne forlade scenen med konkrete mødeaftaler, måtte han tage skuffet tilbage til Christiansborg.
Henriette Christiansen betonede, at selvom partnerskaber i hendes og 15. Juni Fondens ører som udgangspunkt lyder som ”sød musik”, er det en forudsætning, at der først er defineret nogle klare politiske mål, som parterne kan stå sammen om.
Ane Hendriksen understregede, at dialog altid giver mening, og hun pointerede derudover, at det er vitalt for fondene med stabile rammevilkår for at kunne medvirke til at lave langsigtede løsninger.
Simon Kollerup afsluttede debatten med at sige til fondsrepræsentanterne på scenen og i salen, at både hans mail- og LinkedIn-konto står åben for fonde, der er klar til at sætte et intensiveret samarbejde på skinner – og så havde han ellers forberedt et allersidste argument for tættere dialog med den politiske verden:
"Nu er I jo høflige mennesker, så der er ingen, der nævner Frigast-udvalget i det åbne forum. Men vi kan lige så godt tage den. For udvalget kigger jo på fremtidens erhvervsstøtte og saneringen af den i forhold til at kunne finansiere andre projekter. Jeg aner ikke, hvordan eller hvornår det ender. Men jeg kan sige, at når den tid kommer, så er det en god idé at have gode venner på Christiansborg," lød det fra Simon Kollerup.
Frigast-udvalget er den af regeringen nedsatte ekspertgruppe med Christian Frigast som formand, der skal komme med bud på, hvordan erhvervsstøtten kan saneres med to milliarder kroner. Forventningen er, at udvalget i løbet af det næste halve års tid kommer med en række anbefalinger til etablering af et helt nyt erhvervsstøttesystem, og i fondssektoren er frygten, at udvalget vil anbefale at fjerne fondenes fradrag for almennyttige uddelinger.
Videnscenter: Ingen holdning til partnerskaber
I Fondenes Videnscenter, der arrangerede Fondsforum og havde inviteret Simon Kollerup til at deltage, ønsker direktør Hanne Elisabeth Rasmussen ikke at forholde sig direkte til invitationen til øget dialog og partnerskaber.
Hanne Elisabeth Rasmussen glæder sig over, at det, som hun udtrykker det, med den årligt tilbagevendende fondskonference er lykkedes at skabe en platform, hvor aktørerne i og omkring dansk filantropi kan række ud mod hinanden.
”Vi har noteret os, at regeringen har bemærket fondenes store bidrag til samfundet, både i form af bevillinger – men også som organisationer, der kan bidrage med stor viden på de områder de beskæftiger sig med. Men vi har som videnscenter ingen holdning til, hvilke partnerskaber fondene bør eller ikke bør engagere sig i,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.